Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

LA (Low arousel)

Low arousal på Bifrostskolen

Her på skolen har vi igennem mange år benyttet metoderne og teorien bag low arousal. Det har været med til at danne fundament for mange af vores grundtanker omkring det pædagogiske arbejde med særligt sårbare børn og unge. 

Low arousal er en tilgang som søger at nedtrappe konflikter og skaber et afstressende miljø. Den minder os om i hverdagen, at ansvaret for at tingene lykkes, ligger hos de voksne - og ikke hos børnene. 

Du kan som forældre ligeledes benytte metoden derhjemme. 

To børn der sidder på en træstup og griner. De er midt i skoven som er grøn og solen skinnerg

Børn der kan opføre sig ordentligt - de gør det
Vores opfattelse af børns adfærd er i høj grad præget af de forventninger vi har til dem. Derfor er de vigtigt at vores forventninger er realistiske, og tilsvarer de evner som barnet har. 

Mennesker gør det der giver mening i situationen
Vi mennesker gør oftest det der giver mening for os. Derfor kan det være en god ide. hvis du ønsker at påvirke dit barns adfærd, at finde ud af hvordan du gør den ønskede opførsel meningsfyldt for barnet. 

Den der tager ansvar kan påvirke
Man skal tage ansvar for at kunne påvirke. Det gælder både for forældre, skole og alle andre, der ønsker at påvirke børne adfærd. 

Børn lærer ikke noget af at mislykkes
Børn lærer ikke noget af at mislykkes, viser videnskabelige studier. Voksne lærer af sine fejl, men børn lærer af de ting, der lykkes. 

Man skal have selvkontrol, for at kunne samarbejde
Selvkontrol er nødvendigt for at kunne samarbejde. Derfor er det vigtigt, at vi træner vores børn til at bevare kontrollen over sig selv. 

Følelser smitter
Dit kropssprog og din sindsstemning smitter af på dine omgivelser. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på fremtoning og måden man taler med andre på. Særligt når man har med særligt sårbare børn at gøre. 

Vi stiller krav på en måde der virker
Pædagogisk er at stille krav på en måde der virker. I samarbejder med børn stiller man hele tiden krav. Tænderne skal børstes, vanterne skal på hænderne, bogen skal op af tasken. Men hvis de krav du stiller ikke virker, er der ikke noget i vejen med barnet - så er der noget galt med måden kravet bliver stillet på. 

Det er ikke retfærdigt at behandle alle mennesker ens
Mennesker har forskellige behov, og derfor er det ikke retfærdigt at behandle alle ens. Hvis folks skal være lige, er man nødt til at forskelsbehandle, så man tager forbehold for den enkeltes udfordringer. Denne læring er rigtig god at give videre til sine børn og de kan sagtens forstå det, når det bliver forklaret. 

Medstand i stedet for modstand
Alting bliver nemmere, når børnene er "medstandere" i stedet for modstandere. Men medstand handler ikke om at andre skal gøre hvad du siger. Medstand er når I sammen kan finde en løsning, som I er enige om.